Visitkort holder

Der sker ikke så voldsomt meget her. Vi har lige holdt 3 ugers ferie, 1 uge på Bornholm, en hos mine forældre og en på Samsø. Puuh det er hårdt at skulle vende sig til selv at stå op med den lille fyr og have ham selv hele dagen igen. Men også tydeligt at han har trængt til at komme hjem til vante omgivelser igen, selvom han havde en fest på ferie med al den opmærksomhed.

Det er blevet til en lille ny opskrift, denne gang en gratis en. Jeg har nogle virkelig fine visitkort, men jeg glemmer dem altid og havde heller ikke noget at have dem i. Så jeg har hæklet en lille visitkort holder.

Til den lille holder har jeg brugt organic cotton fra Karen Klarbæk i farven Dark Marine til den lille sløjfe har jeg brugt Turkis . Selve pungen er hæklet på nål 3.0 og sløjfen på 2,5.

Opskrift:
Hækl 31 lm. Start i 2. M fra nål og hækl en fm i hver lm. Vend med 1lm og hækl fm tilbage igen. Fortsæt til du har 36 rækker. Læg arbejdet dobbelt og hækl fm ned langs siden i bunden og op af den anden side. Så den lille pung er hæklet sammen. Fortsæt rundt i åbningen med en km i hver. Bryd garnet og hæft enden.
Sløjfen er lavet med 11 lm. Start igen i 2. M fra nål og hækl 1 fm i hver lm. Vend med 1 lm og hækl nu en fm i hver i bagerste maskeled. Fortsæt til du har 5 rækker. Klem stykket sammen på midten så det danner en sløjfe og sy den på den lille pung :)

Planen er en revurdering af opskriften på mit hæklenåle etui så det passer til visitkortholderen. Det kommer lige så snart der lige er plads i programmet. :)

Når alting falder på plads.

Jeg har brugt rigtig meget tid på håndarbejde det sidste stykke tid. Både på ting til os selv, og på at lave nogle nye opskrifter. Nogle af dem bliver i samarbejde med Karen Klarbæk! Grunden til at der har været så meget tid til sådanne beskæftigelser er at jeg i Juni måned blev færdig med min civilingeniør i teknologi basseret forretnings udvikling, det med en bachelor som maskiningeniør i bagagen. Og ja med den titel skulle det være til at få et arbejde, der lyder jo alle steder fra at der mangles ingeniører. Problemet er bare at folk ikke er så vilde med at ansætte gravide ingeniører. Min kæreste og jeg venter en lille baby til januar. Hvilket jo betyder at jeg efterhånden ikke kan skjule at jeg er gravid længere.

Jeg har været så heldig at møde den her fantastiske dame, Karen Klarbæk ved et tilfælde da jeg ledte efter en hækle-klub i Silkeborg. Hun har nemlig gratis hækleworkshops hver onsdag fra 19-21 i hendes lille butik. :) På et tidspunkt får jeg hende spurgt om hun ikke kunne bruge en praktikant en måneds tid, da jeg jo på dagpenge skal i aktivering på et tidspunkt. Karen ser ikke så mange problemer, så hun siger bare ja, uden at tænke så meget over det. Nu er vi så kommet der til hvor den her aktivering skulle finde sted, heldigvis har Karen holdt hendes ord, og jeg er i dag startet i praktik i den lille butik, hvor jeg kan få lov at få et indblik i livet som selvstændig butiksejer. Samtidig med dette kan jeg få lov at fortsætte lidt med mine egne opskrifter og hjælpe med at blive klar til messen om 3 uger i Fredericia. Kreative dage, som jo er mit absolut yndlingssted at komme. Som praktikant kan man jo deltage i det hele, så jeg får lov at bruge en hel weekend + det løse på den her fantastiske messe. Jeg glæder mig som et lille barn, og håber at min voksende mave og lidt belastede krop vil makke ret og lade mig komme ordentligt igennem det. :)

udklip

Så det hele er intet mindre end fantastisk, Tak til Karen for at stole på mig og overlade en lille del af hendes verden til mig den næste måned!

Det rigtige udstyr!

Sidste indlæg handlede om noget garn og en virkelig fin bog jeg havde forelsket mig i. Men hvad hjælper det at bruge masser af penge på lækkert garn og gode opskrifter hvis ens hæklenåle giver en ondt i fingrene og ikke er rare at holde ved?

Det der med udstyr til en hobby har jeg en helt fast mening om. Det skal være i orden og det skal være lækkert! Jeg vil nu komme med mit bud på det absolut bedste hækleudstyr! :) Lad nu vær med at tænk på prisen når du handler udstyr, men i stedet på hvor mange timer du skal sidde med det i hænderne!

Jeg har de sidste 4-5 år brugt Clover Amour som har været mine absolutte yndlings, har i mellemtiden prøvet andet, men de er blevet solgt eller smidt ud igen hver gang, herimellem;

Knitpro’s, Søstrene Grenes (både de første af træ og dem der kom senere med gummi grip), Addi Swing , De gode gamle metal og PRYM.  

Flere af dem har fungeret i kortere perioder. Dem fra PRYM var faktisk ganske gode, men sled belægningen af håndtaget efter kort tid. Knitpro’s brugte jeg længe, men til sidst sled jeg min tommelfinger i stykker, da selve nålen var for spids.

Clover nålene er de eneste hvor jeg aldrig har været utilfreds. Det eneste problem jeg har haft med Amour nålene er at mit greb har været så godt at jeg får hæklet vanvittigt stramt.

Nu har jeg så forsøgt med Clovers Soft grip i stedet for. Det er den flade udgave i brun. Det viser sig at jeg godt kan hækle løsere, jeg skulle bare have en nål hvor jeg ikke havde helt så godt fast.

dsc_0140

Så nu har jeg købt det her lille sæt med det formål at mine bamser måske kan blive lidt blødere. :) Saksen er en jeg har forelsket mig i for længe siden. Jeg har altid haft sådan en lille orange satan fra FISKARS, misforstå mig ikke, det er en virkelig god saks, men den er jo rædselsfuld ved siden af den flotte fuglesaks. :) dsc_0138

At jeg har købt nye nåle betyder ikke at jeg dropper de gamle, har for en formue af CloverAmour hæklenåle til at ligge, og de vil til nogle projekter også stadig være mine foretrukne, men giver de andre en chance! :)

dsc_0139